|
Udvendigt

Gæstebog
|
Vi overvejede meget at flytte ind og så først
derefter begynde at sætte i stand. Hovedsageligt for at have god tid til
at overveje div. muligheder, så vi undgik forhastede løsninger.
Vi besluttede os dog for at sætte køkken og badeværelse i stand
inden vi flyttede ind, da disse to rum var for misvedligeholdte og
ulækre til, at vi ville bruge dem, trods grundig rengøring. |
|
 |
Det eksisterende HTH køkken blev revet ned, tapetet revet
ned og det løse puds banket af. |
| Som nævnt under "Badeværelse" flyttede vi
faldstammen, så den nu løber ned langs hjørnet i køkkenet. |
 |
|

|
Vægge blev pudset og fuldspartlet, hvorefter de og loftet
blev beklædt af filt.
Her til venstre er jeg ved at grunde.
Foden af stigen står inden i den sokkel vi fik lavet til køkkenet, for
at få bordpladen op i en god højde.
Du kan se billeder af de samme hjørne i rummet længere nede på siden.
Bl.a. her neden for. |
|
 |
 |
| Efter at have kigget mange køkkener, faldt
valget på et fra Ikea. Her købte vi elementer med massive trælåger af lakeret
fyrretræ samt porcelænsvasken. Bordpladerne er ligeledes lavet af
fyrretræ, dog ubehandlet. Her er Martin ved at samle køkkenet. |
|
 |
Til venstre ses kassen, som blev bygget op omkring faldstammen i hjørnet.
|
|
 |
Køkkenet er her næsten færdigt. Siden dette billede blev
taget er emhætten blevet endeligt monteret og lamperne ligeledes.
Vi mangler stadig at sætte fliser op og endelig et par hylder. |
| |
|

|
|
Så er der sket nyt i køkkenet :-)
Inden vi overhovedet købte huset faldt jeg for et lille billede i et
blad af en lille stump flisevæg i et Kbh. køkken fra rundt 1900.
Meget heldigt overtog Rasmus venner et hus med tilsvarende køkkenfliser, som
de ikke selv ville beholde og med en reol i bytte, venlig hjælp fra Rasmus
til nedpilningen og Martins første - men absolut ikke sidste -
fliseprojekt, har vi nu fået denne fine væg ud af det! |
| |
|
 |
 |
 |
| |
|
|
|
Skabet på endevæggen fandt vi på et
loppemarked sidst Martin var hjemme. Stilmæssigt er det fra 50'erne,
smallest nederst og bredere opefter. Det er blevet rigtig fint med tapet på
bagsiden indvendigt.
Et køkken uden overskabe er super beskæftigelse for en krudtkarl, så det har
hjulpet gevaldigt på oprydningen at få det op :o)
Vi mangler endnu at få malet køkkenlågerne, men ..... vi skal lige beslutte
os for farven ;-) |