Høy Thomsen

Velkommen

Hjemmefødsel

Gustavs Johannes' fødsel

Forberedelser

Links

Gæstebog

Alma Louises fødsel - billeder af hende nederst på siden

Efter den store oplevelse at føde Gustav hjemme, lå det lige for, at vores næste barn også skulle se dagens lys her. Jeg havde meget svært ved at forestille mig, at fødslen kunne forløbe markant anderledes end sidst, og måske var det derfor jeg havde lidt svært ved at få forberedt det hele til tiden. Ved Gustav nåede vi næsten ikke at få nogen af remedierne i brug.

Ganske som sidst, måtte jeg føde hjemme i en periode på 5 uger omkring termin, denne gang fra d. 17 feb. til d. 24 marts, og jeg var da også næsten helt klar til d. 17. Det var småting der manglede, så som at hente afdækningsplast frem fra kælderen osv. Under sengen stod 3  bedrollere med udstyr parat.

Den første til starten af fødslen med plastikhandsker, klyx, vandrejournal, babytæpper og det første tøj bestående af hjemmestrikkede sokker og hue til at lægge på radiatoren, affaldsposer, telefonliste og ”to-do” listen.

Den næste indeholdt gamle håndklæder og klude og i den sidste bedroller lå rent sengetøj samt nyindkøbt nye pyjamasbukser og T-shirt til efter fødslen.

Jeg fik gjort grundigt rent på 1. salen næsten dagligt, idet Martin var i fuld gang med at sætte det sidste værelse i stand, inkl. flytning af skunkvæg og udskiftning af vindue. Det støver!!
Mine kusiner fra Nyborg skulle være fødselshjælpere igen og vores naboer havde tilbudt at passe Gustav imens. Alle passede de deres døgnvagt ved mobilen til punkt og prikke. Var der aftaler ud over normalen, blev vi informeret i god tid og alle medbragte deres mobiler fuldt opladede hele tiden. Tror alle ventede på, at ”babyen” meldte sin ankomst.
Jeg fødte Gustav et par dage før termin. Ergo forventede vi alle det samme denne gang. Min jordemoder havde joket med, at jeg dårligt behøvede en kontroltid i uge 40+ men jo. Jeg nåede til kontrollen, da jeg var en dag over termin, og der var ingen umiddelbare tegn på, at noget var i gærde. Jeg fik endda lov at gå yderligere 4 dage.

 

Lørdag d. 14 var vi inviteret på middag og havde en meget hyggelig aften. Snakken gik meget på fødsler og hjemmefødsel uden at der dog var tegn på, at en sådan var forestående. Vi gik hjem kl. 21 og fik puttet Gustav – langt over hans sengetid. Vi havde haft vores vasketøj med i byen, idet vores vaskemaskine gik i stykker lige inden skylleprogrammet samme eftermiddag. Meget upraktisk tidspunkt viste det sig.
Ca. kl. 04.40 vågner jeg ved tanken om, at jeg har tisset i sengen. Meget, meget undrende og irriteret – vaskemaskinesituationen taget i betragtning – går jeg på toilettet. Ingen dryppen på vej frem og tilbage. Jeg lægger mig igen, denne gang på håndklædet, der ligger parat under sengen i tilfælde af vandafgang. Undrer mig noget over, at der stadig bliver mere fugtigt. Jeg har absolut ingen tissetrang, og det tager lidt tid inden det går op for mig, at vandet så småt er begyndt at sive. Ved Gustavs fødsel gik vandet i en stor skylle, her er det helt anderledes. Kl. 04.47 kigger jeg på klokken og sætter mig lidt op, hvorefter der går lidt mere vand og jeg kalder Martin til ”føderulle” – intern joke – og så går vi ellers i gang.
Første bedroller bliver åbnet og kamera og ”to-do” liste findes frem. Klokken er 5 og 1. punkt er at ringe til fødegangen, hilse fra min jordemoder og sige, at jeg sandsynligvis føder hurtigt, og at de skal sende en jordemoder med det samme, selvom der endnu ikke er veer. Det vil de så gøre. Jeg spørger til hvilken jordemoder, der har vagten, men det er ikke en jeg kender.
Dernæst ringer jeg til kusine Jane kl. 05.05. Hun svarer i første ring, og skynder sig af sted. Kl. 05.06 ringer jeg til kusine Dorthe, der er lige så hurtig til at svare.

Vi beslutter at lade Gustav sove lidt endnu, da han er kommet så sent i seng, og venter derfor også med at ringe og vække Merethe, vores nabo.

Vi tager det sidste billede på badeværelset af mig og min mave, samt et fælles billede, hvor vi står ryg mod ryg og sammenligner mavestørrelse – heldigvis vinder jeg stort ;-) Dernæst tager jeg en klyx, mens Martin gør klar i soveværelset.  Han skiller sengene ad, reder op med plastiklagen samt sengetøj til lejligheden og dækker gulvet af med afdækningspapir.

Han går nedenunder for at give Java mad, lukke hende ud i hundegården og tage boller og drømmekage ud af fryseren.

Mens han er ved at hente et stort, og til lejligheden indkøbt, tyggeben til Java i bilen, ankommer vores første jordemoder Camilla med taxa kl. 5.45. Flg. er beskrevet fra jordemødrenes journal. Oppe i soveværelset kan jeg høre en bil standse, og Martin snakke med en. Jeg tror umiddelbart, at det er en af mine kusiner, og undrer mig over, at de allerede kan være nået frem. Martin hjælper Camilla ind med taske, og det iltapparat hun har med, og hun kommer op til mig i soveværelset. Jeg er begyndt at have gode og kraftige veer, og hun pakker ud og gør klar, mens vi snakker.
Hun spørger lidt til Gustavs fødsel og fortæller, at hun bliver afløst kl. 7, men skal nok blive hvis fødslen er godt i gang på det tidspunkt. Jeg fortæller, at mine kusiner er på vej, at de var med til Gustavs fødsel, og at Gustav i øvrigt stadig ligger og sover lige inde ved siden af.

Hun mærker mig på maven og skønner babyen til at være 4000 g, hvilket viser sig at være ret præcist. Jeg er noget spændt på størrelsen, nu min mave har fået SÅ mange kommentarer siden starten af graviditeten. Da Camilla hører Gustavs fødselsstørrelse påstår hun, at jeg kan føde ”hvad som helst” – den tygger jeg så lidt på ;-) Ellers snakker vi om løst og fast. Hun spørger til huset, som hun selv har været inde at kigge på for år tilbage, og til hvor meget vi har efterhånden har fået i stand.
Jeg kunne godt tænke mig, at hænge ind over stolen lige som sidst, og Martin bakser lidt med at få den igennem døren fra Gustavs værelse og ind i soveværelset.
Mine veer tager godt til, og vi bliver enige om, at Gustav hellere må komme ind til Merethe og Jens. Martin ringer til Merethe kl. 05.55, og også hun svarer i første ring.

Martin siger til mig, at han lige vil bære Gustav ind til Merethe, hvortil jordemoderen siger, at hun ikke kan garantere, at barnet ikke bliver født imens. Godt nok er jeg forberedt på, at det bliver en hurtig fødsel, men at det skulle kunne være så fremskredet kommer noget bag på mig. Det er ikke min egen fornemmelse. Martin går ind til Gustav og får ham vækket. Han er i strålende humør, og er helt med på, at babyen er på vej, og at han skal ind til Merethe nu. Det er lige i pausen mellem to veer, at Martin bærer ham forbi mig på vej gennem soveværelset, og jeg når at snakke lidt med ham. Mens Martin skifter ham og giver ham tøj på, kommer Merethe. Martin går med over og er tilbage på få minutter.
Jeg tror, det er imens Martin er ovre med Gustav, at Camilla tjekker, hvor åben jeg er. Under Gustavs fødsel nåede jeg ikke at blive tjekket, fordi fødslen var så fremskredet, da jordemoderen ankom. Jeg ligger på sengen og for pokker det er ubehageligt. Rent instinktivt forsøger jeg at krabbe mig længere op i sengen og væk fra hende Camilla. Imponerende at hun når at vurdere noget som helst, så kort tid jeg formåer at ligge stille, men hun får det til, at jeg er 4 cm åben.

Jeg kommer i tanke om, at vi jo ikke har noget imod, at der er en jordemoderstuderende til stede og siger til Camilla, at hun gerne må ringe efter en – har tidligere fået at vide, at de gerne står i kø for at være med til en hjemmefødsel. Det viser sig, at den studerende netop er kommet hjem fra en hjemmefødsel samme nat, og ikke kan overskue endnu en.

Kl. 6.05 står jeg op ind over stolen under en ve, men bliver utilpas og svimmel. Med mit lave blodtryk in mente og sidste fødsels besvimelse, lægger jeg mig på sengen, og der bliver jeg liggende. Inden jeg lægger mig, ankommer kusine Dorthe. Det er så spøjst – totalt deja-vú oplevelse – jeg står op ved stolen og får et knus af hende mellem to veer, fuldstændig lige som for 3 år siden, da hun ankom til Gustavs fødsel.

Jeg får kvalme under hver ve ,og kl. 06.30 begynder jeg at kaste op – dog kun den ene gang så vidt jeg husker. Kusine Jane er også kommet og hende og Dorthe sætter sig nedenunder. Jeg undrer mig lidt over hvor de er, og kalder på dem. De vil ikke trænge sig på, men sørme om de skal sidde dernede og hyggesludre, mens jeg knokler ovenpå med veerne ;-) Jane får kameraet og tager en masse fine billeder under resten af fødslen.
Jeg ligger stadig på sengen, på venstre side med knæene samlede.

Kl. 6.50 begynder jeg at have pressetrang på toppen af veerne, og 5 min. senere ankommer vores næste jordemoder Sally. Jeg er ikke helt klar over, om jeg må give efter for pressetrangen og pludselig under en presseve er begge jordemødre væk. Jeg bliver ret irriteret og kalder ud, om jeg må give efter. Det viser sig, at de bare lige er inde ved siden af på Gustavs værelse for at tjekke iltapparatet, og jeg får at vide, at jeg må give efter men ikke presse aktivt. Under Gustavs fødsel havde jeg helt, helt regelmæssige veer, som tiltog gradvist og meget stabilt. Her ved jeg ikke, hvad jeg skal forvente under hver ve. De er meget, meget forskellige – både af styrke og længde, men de kommer nogenlunde regelmæssigt.

Kl. 7 har Sally noteret, at jeg småpresser. Efter en enkelt forholdsvis kraftig presseve, starter den næste op, men den fortager sig igen til min store overraskelse og lettelse. Trænger til en lille pause.  Dorthe sagde efterfølgende, at hun synes, det var nogle lange veer. Sådan opfatter jeg dem ikke, men har heller ingen tidsfornemmelse længere.
De andre forsøger at forklare mig, at det vil give mere plads i bækkenet, hvis jeg kan løfte mit højre ben, nu jeg ligger på siden, men det kan jeg slet ikke få mig selv til. Rent instinktivt kniber jeg benene sammen det bedste jeg kan under veerne, selv om jeg godt kan se det fornuftige i deres argumenter. Jeg må virkelig tage mig sammen for at løfte benet op, og selvfølgelig hjælper det. Dorthe holder det for mig.

Kl. 7.05 har Sally noteret, at hovedet kan ses under en presseve, og Martin ser Almas isse poppe lidt frem for at forsvinde igen. Som jeg husker det, synes jeg, det begynder at gøre noget ondt. Jeg ligger i alt fald og hører mig selv sige: ”Av, av, av” og minder de andre om, at det hjælper med varme klude på mellemkødet. Jeg får en presseve mere, men gisper mig igennem den, fordi det gør for ondt at presse med. Ved den næste presseve, får jeg spurgt om et eller andet – tror det er om man kan se hovedet, og da bliver jeg opfordret til at kigge med. Jeg løfter hovedet og krummer mig lidt sammen under næste presseve for selv at kunne kigge med, og i samme nu ser jeg babyen komme ud af mig i én ve med et skrig. Helt vildt uvirkeligt syn, men fantastisk at se! Hun bliver lagt op på maven af mig og svøbt i det varme tæppe, der har hængt klar på Gustavs radiator. Navlesnoren er ikke så lang. I journalen er fødslen noteret til kl. 07.10 – 2½ time efter den første, spæde start.
Martin ser efter kønnet. Idet jeg får at vide, hun er en pige, synes jeg bestemt, at jeg ser en lille tap, men tænker bare, at vi tids nok finder ud af, hvem der har ret i ;-)

Martin klipper navlesnoren, og Alma bliver lagt til brystet og tager til vores store glæde godt fra med det samme. Camilla tager hjem igen efter veloverstået vagt. Jeg får 3 sting, og sengen bliver redt op på ny, inden Martin henter Gustav, der har hygget sig med boller og leget med biler. Han er meget spændt på at se babyen og helt stum, da han kommer ind til os. Han kravler op i sengen til os og aer og kysser hende meget forsigtigt.
I mellemtiden har Jane og Dorthe gjort klar til morgenmad med lunede boller, kaffe, te og drømmekage traditionen tro. Gustav har glædet sig længe, for til babyens fødsel må man nemlig spise lige det man har lyst til, så han gør kål på boller med Nutella, kage, saft og Mentos i lange baner. Jeg ligger i sengen med Alma og med Sally siddende på sengekanten, Jane og Dorthe sidder på gulvet og Martin er fået ammestolen. Det er så hyggeligt!!
Alma bliver vejet og målt og alle kigger spændt med. Jane og Dorthe laver et rask lille væddemål om hendes vægt. Der er en lagkage på spil og Jane taber. Det får vi andre glæde af til fælles fødselsdag 14 dage senere J

Alma vejer 4100 g og er 56 cm. Gustav var 4340 g og 56 cm.

Sally bliver indtil jeg har været på toilettet, og Jane kører også, for at nå med Lærkes første konkurrence i trambolinspring.
Dorthe bliver lidt endnu, og hjælper med at rydde det sidste af. Hun bærer Alma nedenunder mens jeg selv stavrer ned ad trappen. Mindes jeg var bedre gående efter Gustavs fødsel end denne gang Jeg lægger mig på sofaen og begynder at kæmpe med efterveer. I løbet af eftermiddagen bliver de værre og værre, og de føles lige så slemme som dem under fødslen. Jeg har slet ikke energi og overskud til at ligge og have så ondt.
Vi får besøg af Martins forældre, som hjælper godt med til at hygge om Gustav, så der også sker lidt for ham. De går bl.a. en tur på havnen og sejler med den nye færge, han får af dem. Alma sover fra det hele kun afbrudt af amningerne.
Dagen flyver af sted, ganske som da Gustav kom til verden. Det er slet ikke til at forstå, at vi har fået endnu så dejligt et barn.