Høy Thomsen

Høy Thomsen Siden sidst Javas 1 . år Hundearbejde Hundehus Resten af kuldet Stamtavle Kennel Udstrup Links Gæstebog
	Kvante har været på sit 2. dyrlægevisit. Martin tog til dyrlægen i går formiddags for lige at få tjekket Kvantes hoste og fik konstateret at hun har fået kennelhoste. Det tog hun nu ikke selv så tungt, og opdagede hverken, at der blev taget temperatur eller givet injektion i låret. .

				Martin og hundene har fået lov til at få endnu en brændeovn, og den må siges at være en succes! Vi har sat den i spisestuen, så nu kan også Martin holde varmen om morgenen under morgenkaffen, uden at skulle sidde i sin udendørs fleecetrøje ;o) Java har straks fundet sig en ny ynglingsliggeplads. Når hun kan komme af sted med det, lægger hun sig så tæt på ovnen, at hendes hoved ligger halvt op ad ovnens ene ben, halvt inde under ovnen. Jeg fatter ikke, at hun kan holde det ud, men hun ser ud til at nyde det1 Her har Java fået selskab af Kvante. Kvante foretrækker stadig at ligge ca. 1 meter fra den anden brændeovn inde i stuen (lige på den anden side af væggen) - hun er knap så kuldskær som "fader" og storesøster :o))
	Forleden røg begge hundene i vandet - på samme måde, men uafhængigt af hinanden. De var med Martin på deres sædvanlige morgentur rundt lystbådehavnen. Java gik ud på en af de lave bådebroer, hvorefter hun troede, at hun kunne fortsætte lige ud PÅ flydende tang. Det kunne hun så også, men ikke uden at ryge i vandet med hovedet under. Hun formåede dog selv at kravle direkte fra vandet og op på broen igen. Få minutter senere lavede Kvante samme nummer. Man skulle efterhånden tro, at Java havde regnet den ud med, at flydende tang ikke er så landfast, for hun har efterhånden lavet dette stunt et par gange, dog kun om sommeren på vores sejlerferier. Hundene er næsten dagligt i vandet, men fra strandkanten, hvor de selv kan løbe så langt ud, som det passer dem.

	For et par uger siden tilbragte de weekenden på "Lille Dyred hundepension", og det var som altid en kæmpe succes. De gik sammen i en af de store bokse i en staldlænge, som Birgitte og hendes mand var ved at sætte i stand, så der var en masse "gør det selv arbejde" at følge med i for hundene , og det er jo lige noget der passer dem!
	Herhjemme blev Martin og hans fra nødt til at lukke hundene ud i gangen, da de skulle bore hul i skorstenen til den ny brændeovn, for hundene havde så travlt med at møffe rundt mellem benene på dem, mens de stor og borede, at arbejdet blev umuliggjort. Her er de ved at hjælpe Martin med at lægge pladen til den nye brændeovn - de synes selv de er ganske nyttige, men der er vist delte meninger om hvorvidt det passer ;o)



			Lige et billede ude fra hundeskoven forleden.

	Kvante fandt det skønneste mudderhul i hundeskoven i dag, og vi kunne ikke lade være med at grine, da hun igen dukkede frem fra buskadset. Hele snuden, mave og benene var smurt ind i mudder, og så lignede hun en, der morede sig kosteligt :o) Da vi skulle hjem, kastede jeg vanen tro en godbid ind i hundeburet til Java vel at mærke, men inden Java nåede at registrere noget, var Kvante "næsten" hoppet derind! Og der er altså lige rigeligt langt op for hende. Jeg nåede næsten at gribe hende, da hun lavede en "maveplasker" på kanten af bagagerummet, og fik hende løftet det sidste stykke med en masse ros :o) Hun har mod på det hele, har hun :-) Løber kækt hen til alle fremmede hunde og hilser pænt på - ganske uanfægtet af, om Java er i nærheden af hende eller ej!

	Vi har haft besøg af Figo - Nanna og Ulriks border terrier, som vi også gik til ringtræning med i sin tid. Det må siges, at tøserne nød at have herrebesøg. Der blev bare leget vildt, dog mest af Java - Kvante og Figo forsøgte at holde sig en smule i baggrunden, men det var jo ikke altid de selv var herrer over det ;-) Tror i den grad at Java nød at have en anden end Kvante til at tumle med - der var jo også Ulrik, som lærte den med "én gang trækkeleg - hele tiden trækkeleg" ;o)
				Figo har også sin egen hjemmeside. Den er tilføjet på siden med links :-)

		Vi forsøgte at udtænke forskellige løsninger til, hvordan Java skulle få lært selv at hoppe ind bag i bilen (ud er ikke et problem). Nu hvor maven for alvor begynder at vokse, går der ikke længe inden jeg vil få seriøse problemer med at få hende "skovlet" ind. Selv Jytte (opdrætter) forsøgte at få hende til det, men uden held. Forrige søndag, da vi tog afsted på strandtur på Langeland, stod jeg med begge hunde ude ved bilen - og sagde nærmest for sjov til Java "Spring" mens jeg, som så mange gange før, kastede en godbid ind i kørerburet. Og jeg fik et helt chok, da hun rent faktisk satte af og elegant sprang ind, som havde hun aldrig bestilt andet :o) Tror det hjalp en hel del, at Kvante stod og kiggede længselsfuldt efter godbidden. Kunne næsten høre Java tænke: "Én godbid og det lille, frække asen til Kvante SÅ tæt på - lad mig komme ind og guffe" På hjemvejen kunne vi dog glemme alt om at få hende til at hoppe ind, så hun blev - sådan lidt mindre forsigtigt - båret ind i buret. Efter et par dage lykkedes det dog også at få hende til at hoppe ind når vi skulle hjem igen.

	Det er sjældent Java får tiltusket sig noget som helst, uden at Kvante er lige i hælende på hende. Så snart Java finder noget at snuse til, er Kvante der på et splitsekund - og kan hun ikke rigtigt komme til, så går hun gerne ind imellem bagbenene på Java, så hun står direkte under maven på hende, med snuden helt henne under Javas underkæbe. Det ser ganske fornøjeligt ud, men det er ikke lykkedes mig at få et billede af det endnu. Når Java af og til ser sit snit til at stikke lidt væk fra Kvante, hjælper vi hende gerne med det, ved i mellemtiden at opholde Kvante lidt. Som f.eks. forleden nede på havnen, hvor Java fik sig en dejlig tur ud på molen, uden selskab af en "irriterende" lillesøster :-) Og hun ser ud til at nyde det, når det sker. Høj haleføring og afsted derudaf med snuden i jorden/ betonnen ;o)



	Kvante bruger halen en del mere, end Java gjorde som hvalp. Martin kan ret tydeligt huske, at han kom hjem efter et par uger på arbejde, hvor der pludseligt var kommet liv i halen. Jeg har haft sværere ved at opfatte sådanne detaljer, fordi jeg jo har været omkring hende dagligt. Hos Kvante der er derimod liv i halen - mere eller mindre hele tiden. Derfor er det også lidt svært at få et billede af hende, hvor bagkroppen ikke er vredet. Det er dog nogenlunde lykkedes her ovenfor. Jeg overvejer kraftigt at stille til et juleskue eller to, men ville gerne kunne stille begge hunde på samme dag, når jeg nu alligevel skal ud at køre halvlangt for det. Skal lige have undersøgt om der bedømmes i flere ringe på samme tid, for så skal det jo nok falde sammen med, at begge klasser skal stilles samtidigt.

					Ja, os er der ikke nogen der fotograferer, så det må vi selv klare med kameraet i stiv arm - men efterfølgende svingende fotokvalitet :o)